Tilbage

English

Om:

Forårsskolen er en årlig 4-dages workshop der undersøger spørgsmål om landskab, have og planter gennem kritisk tænkning og praktiske aktiviteter. Den tredje forårsskole er åben for 18 deltagere der interesserer sig for planter, landskab, håndværk og fællesskaber.

Ansøg:

Inden søndag den 13. april via foraarsskolen@orbivraa.dk. I tilmelding skrives omkring 10 linjer hvor du fortæller om hvem du er og hvorfor du vil deltage.

Overskrider antallet af tilmeldte 18 personer, vil deltagere blive udvalgt på baggrund af motivationsbeskrivelse.

Vi ønsker at samle en gruppe mennesker med blandet fagligheder, og opfordrer til at søge på tværs af discipliner, om du beskæftiger dig med arkitektur, kunst, landbrug, planteviden eller andre fagområder. Alle interesserede er meget velkomne til at søge.

Pris:

Deltagelse på forårsskolen koster 1200 DKK. Prisen inkluderer kost, logi, undervisning, materialer og aktiviteter.

Faciliteter:

Alle måltider er organiseret og tilberedt i fællesskab. Deltagere sover sammen på gården i værelser (på madrasser) med 3-6 mennesker pr. værelse. På gården er der et fælles toilet med brusebad. Du er også velkommen til at tage et telt med, hvis du ønsker at sove udenfor. Gården ligger tæt på skoven og Gram Å, hvor man kan fiske og tage en kold dukkert. I laden er der arbejdsrum, værksted og sauna.

 

Transport:

Du skal selv stå for transport til gården. Man kan tage toget til Vamdrup station, eller ankomme i bil. Fra Vamdrup station findes der mulighed for flextur med Sydtrafik (sydtrafik.dk/flextrafik/ flextur/).

Tidsplan:

Onsdag 21/5: Ankomst og aftensmad

Torsdag 22/5-Lørdag 24/5: Aktiviteter (se listen længere ned)

Søndag: 25/5: Rengøring, fernisering og hjemrejse

Afholdes af:

Ada Zalecka
Juliette Ringrose
Lærke Lyhne
Simone Rasch Cymborski
Torkild Helland Kleppe

Foreningen ORBI

The Heart Compared to a Seed

På årets forårsskole skal vi sprede os ud i landskabet og samle planter til et herbarium. Herbariet er i klassisk forstand en samling af planter, der tørres og presses på papir med feltnoter og andre relevante informationer. Vores forståelse af herbarium er et poetisk værktøj til at kortlægge landskabet – en situationistisk og personlig samling, der kan være med til at forme vores bevidsthed om relationer i landskabet.

Vi, mennesker, kan have tendens til at overse og ignorere planter. Begrebet kaldes planteblindhed. Planter opfattes som et grønt bagtæppe, hvor andre væsener og motiver træder frem i forgrunden – objekter, dyr, arkitektur eller mennesker. Den skotske filmskaber Margaret Tait arbejder med et blik på verden, hvor en plantes raslende blade i motivets baggrund er lige så vigtig som kvinden i forgrunden. Tait bruger begrebet, at “forfølge billedet”, lånt fra den spanske digter Federico García Lorca, som en undersøgende tilgang hvor alle elementer inden for filmens billedramme potentielt tildeles lige meget vægt.

“et æble [er] ikke mindre intenst end havet, en bi ikke mindre fantastisk end en skov”
– Federico García Lorca

Gennem at samle og portrættere planter kan man arbejde med at tydeliggøre forskellene i den store sammenhæng – de forskellige arters æstetiske og biologiske egenskaber. Ved at rette blikket på en bestemt måde, kan vi skabe en opmærksomhed og empati for bestemte plantearter – til det punkt, hvor vi kan identificere os med dem og styrke relationerne imellem. 

Både videnskaben og poesien benytter observation og beskrivelse til at undersøge og nærme sig tingenes væsen. På den ene side vil videnskaben gerne opdele og kategorisere, og på den anden side kan et lyrisk blik åbne op for at lade tingene flyde sammen. Gennem herbariet har vi mulighed for at skille tingene ad, for så at komponere dem sammen igen.

Forårsskolen inviterer til at undersøge og udfordre herbariets format som klassifikationssystem. Gennem sin hierarkiske og velordnede inddeling bidrog Carl von Linnés Systema Naturae (1735) til at grundlægge den moderne videnskabelige praksis. Det at samle og kategorisere, har historisk set været en videnskabelig trope, der søger at simplificere en kompleks verden gennem en overskuelig og ordnet systematik. Samtidig har samlingen altid en begrænset størrelse, og hvor grænserne går, tegnes et personligt udsnit af en indviklet og overvældende helhed. Herbariet kan forstås som et tvetydigt værktøj, der både kan forstærke og destabilisere vores fordomme og fantasier om de landskaber vi bor, bygger og lever i.

I relation til herbariet diskuterer vi havens og husholdningens position og aktualitet. Vi stiller løbende de tre spørgsmål:

( 1 )

Hvordan udvider vi vores forståelse af landskabet gennem planteportrætter?

( 2 )

Hvordan kan vi styrke sammenhænge mellem krop, sind og landskab gennem tegning og tekst?

( 3 )

Kan vi tænke haven som center for socialitet, vidensproduktion og kulturel udveksling? Kan vi tænke haven som et sted for modstand? (Inspireret af Silvia Federici)