DEN 5. ÅRSTID

18 – 22 september 2024
Vråvej 4, 6630 Rødding

Ansøg:

Inden d. 1. september kl 12 via: info@orbivraa.dk

I tilmelding/ansøgning skrives 10-15 linjer om motivation for deltagelse.

Alle er velkomne til at ansøge, både studerende, nysgerrige og fagfolk. Overskrider antallet af tilmeldte 15 personer, vil deltagere blive udvalgt på baggrund af motivationsbeskrivelse.

Omkostninger:

Kurset og overnatning på gården er gratis. Medlemskab af ORBIs forening på 100 kr. er obligatorisk ved deltagelse. Se hjemmesiden for info på hvordan du bliver medlem og betaler. www.orbivraa.dk. Deltagere skal selv dække udgifter til indkøb af mad og transport. Alle måltider organiseres og laves i fællesskab.

Afholdes af:

Anna Heidenheim Gerstoft
Esther Fröhlich
Rebecca Rohde-Frisk

METAL

Ingen undgår sin skæbne. Den fødes med os. Den er som en ånd, ond eller god, der usynligt følger os, som skyggen følger alt jordbundet. Den er som et kim, et cederkorn der hemmeligt skjules i os, vokser med os, dør med os.

– Hans Kaarsberg, uddrag Isbjørnen (1915)

SKÆBNEN

Kan man lede efter skæbnen, eller er det dén, der finder én? Skæbnen er en underlig størrelse. Man hører ofte i eventyr, ’at det var skæbnen, der bragte ham dertil’ eller ’at det var skæbnen der førte de elskende sammen.’ 

Hvad er skæbnen andet end tilfældigheder, som vi tilegner en særlig værdi og en særlig kraft? Man kan sige, at det var skæbnen der ville det, hvis noget er gået godt. Hvad så når det ikke er gået godt? Når noget tilfældigt uheldigt sker, hvem er da skyldig? 

Det er svært at overgive sig til tilfældighederne. De er så tilfældige. Det er næsten ikke til at bære. Så hellere tro på skæbnen og lade den få sin vilje. Skæbnen ville det, eller også ville den det ikke. 

At tro på skæbnen er som at elske den. Et latinsk ordsprog ’Amor Fati’ – elsk din skæbne – lærer os vigtigheden og opgaven i at elske vore skæbne og med den både det uheldige tilfældige og det heldige tilfældige, der uundgåeligt altid vil være en del af livet. 

Foreningen ORBI

LUCKY NUMBERS

Drømmen om at vinde i LOTTO, er noget de fleste kender til. Alt det kræver er blot én enkel kupon med vindertallet – og bingo! Alle ved nok også, at der skal en stor portion held til at vinde de mange millioner. Ligesom at alle ved, at har man uheld i spil, så har man held i kærlighed. 

Men held kan ikke gøres op og deles lige over – det tilfalder ligesom bare den og det, det har lyst til. Ligesom regnen falder tilfældigt ned over os, så har vi ingen måde hvorpå vi kan styre hvor heldet falder – eller hvad? 

Hesteskoen over dørkarmen, firkløveren, lykketal som vi alle har – det er godt at være heldig, og det skader aldrig at forsøge at tilegne sig mere af denne forunderlige kraft. 

Man er heldig hvis man finder det man leder efter, og endnu heldigere, når man oplever at finde det helt uden at lede. At lede i jorden er ligesom at lede i fortiden. Her finder vi vores historie – det er gennem artefakter, smykker og objekter, at vi genskaber fortællingen om os. Det er i jorden, at alt ligger skjult. Fortiden er spredt som puslespilsbrikker, og ingen ved, hvornår vi finder den næste. På den måde er fortidens brikker en del af fremtidens puslespil, og for hvert fund kan endnu en brik lægges, og det store billede vil fremstå klarere og lettere at tyde.

I 1839 blev de første lertavler af Gilgamesh-eposset fundet i kong Assurbanipals store kongelige bibliotek i Ninive. ”Gilgamesh” eller Gilgamesh-eposset regnes for at være verdens første litterære storværk. Det er beretningen om kong Gilgamesh fra byen Uruk i Mesopotamien og værket er dateret til det tredje dynasti i Ur, ca. 2100 f.v.t. Det er skrevet med kileskrift på lertavler og baseret på en årtusinder lang mundtlig overlevering, der har givet fortællingen dets mange variationer.

Siden den første tavle blev fundet i 1839 dukker der hele tiden flere tavler op. Men der er stadig tavler der mangler, før at fortællingen er hel, og derfor indgår der ”brud” i oversættelserne om den urgamle fortælling. 

Selvom det er de manglede lertavler vi (i overført betydning) leder efter, så er det ligeledes de sprækker, som de manglede puslespilsbrikker udgør, der bliver magiske. Det er her poesien opstår. Det er i disse sprækker mellem os og ’tidsstykkerne’, hvor historierne og vores forestillinger om magiske væsener og verdener skabes. Det er her mystikken ligger, og det er også her vi oplever livets og skæbnens forunderlige dobbelthed: At alt er planlagt. Alt har allerede været og er allerede bestemt, mens det også hele tiden altid er levende, altid i forandring, og at livet altid kan ændre sig når som helst.

*) Paa samme Maade strømmer ogsaa f. Ex. Pengene igennem Banker og Folks Hænder. Det er kun Værdien, man altid faar i Hænde (plus en Rente-)- hvem bryder sig vel om den samme Pengeseddel, man indleverede? 

– Rasmus Brink Pedersen, uddrag fra Bidrag til en kulturhistorie for planeten Mars

DANEFÆ

Ægte værdi er flygtigt i den forstand, at ægte værdi altid gives videre. På den måde er det ligesom tilfældet med pengesedlerne, aldrig lykken at få den samme pengeseddel tilbage igen. Værdien ligger i dét sedlen symboliserer, i dét man kan med den. Den ønsker at komme fra hånd til hånd.

Det samme gælder mønter. En mønt er udsmykket med symboler og tegn. Det er tidens tegn, der ved hjælp af et prægestempel bliver foreviget i metallet. Ligesom et smykke bliver smukkere ved at gå i arv, sådan bliver en gammel mønt også anderledes kostbar med tiden. Det er tiden, den gemmer på, der er smuk. 

Hvad med skraldet? Hvad med det uskønne, som vi ikke tillægger værdi og blot lader blive liggende i jorden? Hvis penge ikke er noget værd i sig selv men kun i kraft af den interaktion der foregår imellem hænder, kan skraldets værdi måske opstå i den omsmeltning og omformulring det kan indgå i ved at blive set på ny: En mands skrald er en anden mands guld. 

KRONEN PÅ VÆRKET

At samles omkring en lyskilde, er noget vi til alle tider har gjort. Dels for at få varme, men sidenhen også for at kunne se og læse, selv når solen var gået ned. Sådan kan bålstedet anses som det første arkitektur, mennesket har skabt. Da vi sidenhen byggede boliger og huse, har lyskilden fortsat fungeret som samlingspunkt – man opfandt lysekronen, hvor de tidligste lysekroner havde vokslys og blev brugt af de rige i middelalderen. De var lavet af et trækors med en pig gennem enden af hver arm til lysene. De blev hejst op under loftet med et reb eller en kæde, så hjemmet og dem der var samlet, blev oplyst. Fra 1400-tallet blev dekorative lysekroner med ringe eller kroner populære i paladser og hos adelen, gejstligheden og købmænd. De var kostbare og blev et statussymbol. Ved begyndelsen af 1700-tallet var mange hjem i den voksende købmandsklasse smykket med støbte lysekroner med lange, buede arme til mange lys. 

På den måde blev lysekronen som hjemmets krone, stuens smykke – og vi kender den stadig i dag. Den kan glimte og glitre, være dyr eller billig, den findes i plast og metal, den kan være pyntet eller simpel i sit udtryk – mulighederne er uendelige. En del af arbejdet under Den 5. Årstid vil i år gå ud på at skabe ORBIs egen lysekrone, der kommer til at hænge i den nye fællesstue og hvis vi har heldet med os, vil den i mange tider frem komme til at fungere som et samlingspunkt, hvor der aldrig bliver for mørkt til at kunne se hinandens lys. 

AKTIVITETER

( 1 ) 

Finde ting i jorden: gåtur med metaldetektorer ved og omkring gården på Vraavej ledt af Tiny Team, amatørarkæologer

( 2 ) 

Besøg på Museet Sønderskov

( 3 ) 

Introduktion til essen (smedarbejde) 

(4) 

Filmvisning & læsekreds

(5) 

Producere lysekrone, der skal hænge i ORBIs fællesstue

(6) 

Producere smykker til kroppen og til huset i metal 

TÆNK HVIS DU VANDT