

DEN 5. ÅRSTID
18 – 22 september 2024

Foreningen ORBI
Rammen for foreningens aktiviteter er en nedlagt landbrugsejendom i Vrå, Sønderjylland. Stedet har siden 2020 været anvendt til afholdelse af Dinesen + Det Kongelige Akademis Sommerskoler og som uformelt samlings- og arbejdssted for arkitekter, kunstnere, grafikere, agronomer, landmænd og andre faggrupper.
Under Dinesen + Det Kongelige Akademi Sommerskole 2021, ‘Urbi et Orbi’, påbegyndtes arbejdet med at omdanne gården til et residency. Dinesen stiller Vråvej 2 til rådighed for foreningen under de i årsprogrammet beskrevne aktiviteter: FORÅRSSKOLEN, SOMMERSKOLEN, HØSTSKOLEN OG VINTERSKOLEN.
Formål og vedtægter
Foreningens formål er: At afholde og facilitere residency-ophold, workshops og sommerskoler for arkitekter, kunstnere, grafikere, agronomer, landmænd og beslægtede faggrupper, herunder studerende. Der er vægt på udveksling mellem forskellige faglige sfærer. Læs mere i foreningens vedtægter:
Nyhedsbrev:
Følg med i ORBIs aktiviteter ved opskrivning til nyhedsbrevet her.
Medlemsskab:
Tilmelding oprettes via bankoverførsel af kontingentsbeløbet til ORBI’s foreningskonto: 8117 1560853
Kontingentet:
Enkeltpersoners medlemsskab er årligt kr. 100,-
Medlemsskab til studerende er årligt kr. 50,-
Støttemedlemskab er årligt kr. 2.000,- eller et valgfrit højere beløb (i form af donation)
Medlemsskab
Alle kan søge om medlemsskab i ORBI. Medlemsskab i ORBI er en forudsætning for deltagelse i begivenheder i regi af ORBI.
Virksomheder, institutioner og privatpersoner kan søge om støttemedlemsskab i ORBI. Oprettelse af sådanne medlemsskaber vil blive kommunikeret på ORBI’s hjemmeside og i andre relevante sammenhænge. Støttemedlemmer vil modtage information om arrangementer i regi af ORBI og efter nærmere aftale kunne bidrage til/deltage i arrangementer i regi af ORBI.
Medlemmer af ORBI kan søge om deltagelse i ORBI’s begivenheder og stille forslag til afholdelse af workshops, skoler og arrangementer (jf. vedtægter, Appendiks 1).
Medlemmer af ORBI vil blive tilmeldt en mailing-liste og modtage løbende information om begivenheder i ORBI.
Faciliteter og udlejning
ORBI’s faciliteter på landejendommen Vråvej 2 udlejes til undervisningsformål, workshops og lignende arrangementer efter aftale.
Ejendommen består af et stuehus (tidligere beboelse) og to større lader (tidligere driftsbygninger). I den ene af de to lader er der gennem de seneste år tilføjet en række residency-faciliteter, som understøtter undervisning, sociale arrangementer og praktiske projekter. Den anden lade benyttes til oplag af byggematerialer.
Pris pr. deltager pr. døgn: 150 kr.
For nærmere information, kontakt: info@orbivraa.dk

Ved udlejning er der adgang til hele ejendommen:
– Stuehus med køkken, spisestue, bad og ca. 20 sovepladser (opvarmet i vinterhalvåret)
– Sauna for ca 12 personer
– Tørrerum / Forelæsningssal for ca. 30 personer (uopvarmet)
– Tekøkken i laden (uopvarmet)
– Jordrum / Studierum (uopvarmet)
– Arkiv (uopvarmet)
– Værksted med rundsav og basalt udvalg af elværktøj og håndværktøj til træ.
– Gulvplads i laden for større byggeprojekter o. lign.
– Have, køkkenhave, udendørs arealer og omkringliggende jord- og skovarealer.
– Fiskehytten med shelters langs med Gram Å i gåafstand fra ORBI faciliteter.



















Foreningen ORBI
Vråvej 2, 6630 Rødding
info@orbivraa.dk
+45 2550 5981
CVR: DK43773674
Konto: 8117 1560853